Formålet med projektet er overordnet at undersøge, hvordan landbruget kan tilpasse sig de miljøkrav, der forventes udmøntet i lovgivningen i forlængelse af Grøn Vækst. Det demonstrere, hvordan udledning af kvælstof og fosfor fra dyrkningsjorden kan reduceres ved en miljøeffektiv indsat, hvor der målrettet fokuseres på arealer, der giver en relativ stor udledning ved en traditionel landbrugsproduktion. Det demonstreres samtidig, hvordan disse arealer kan udnyttes til alternative produktioner, der reducerer næringsstofudledningen væsentligt, og samtidig sikrer landmanden en økonomisk bæredygtig produktion. Det demonstreres endvidere, hvordan tilpasninger af produktionsanlæg, fodring o.lign. kan ske, så det sikres, at man lever op til de krav, der stilles i natur- og vandområder.
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt, og for landmænd i sårbare områder vil det få store økonomiske konsekvenser.
Dyrkningsforsøg med pil og andre energitræarter
Der er i 2010 og 2011 iværksat en række forsøg med pil og andre energitræarter. Artiklen giver overblik over de igangværende forsøgsaktiviteter samt links til forsøgsplaner og de enkelte sider med forsøgsresultater.
Landbrugsproduktion under hensyn til miljø, natur og klima.
Oversigt over forsøg i projektet: Landbrugsproduktion under hensyn til miljø, natur og klima.
Arter og sorter af korsblomstrede efterafgrøder og mellemafgrøder 2011
Arter og sorter af korsblomstrede mellem- og efterafgrøder, som er tilgængelige på det danske marked i 2011. Vigtige egenskaber ved de forskellige sorter er beskrevet. Tabel 2 er opdateret.
Indtryk fra workshop om jordsensorer i Montreal, Canada
Hovedemnet var sensorer til bestemmelse af forskellige jordparametre. Se omtale af radar til lokalisering af gamle drænrør i marken, OpticMapper til on-the-go humus bestemmelse og traditionelt jordspyd med pH-måler.
Merudvaskning fra rodzonen ved anvendelse af husdyrgødning frem for handelsgødning
Kvantificering af merudvaskningen af kvælstof ved anvendelse af husdyrgødning frem for handelsgødning baseret på nyere litteratur samt modelberegninger.
Måling af kvælstofindhold i drænvand - baggrund
Baggrund for drænvandsundersøgelserne, herunder beskrivelse af tidligere målinger af kvælstofudvaskning gennem dræn, samt formålet med de nye målinger.
Information om deltagelse og egnede prøvesteder
Før du tilmelder dig drænvandsundersøgelsen, kan du læse om blandt andet egnede prøveudtagningssteder, priser, tilmelding og det videre forløb.
Virkemidler til reduktion af kvælstofudledningen
Overblik over virkemidler, der kan bidrage til reduktion af kvælstofudledningen i de kystnære farvande. Både virkemidler inden for og uden for dyrkningsfladen er beskrevet med hensyn til kvælstofreducerende effekt, omkostninger og potentiel udbredelse.
Tilmelding til drænvandsundersøgelsen
Deltag i drænvandsundersøgelserne
Det er nu ved at være sidste chance for at melde sig til udtagning af drænprøver i vinterhalvåret 2011/12. Fristen er 26. september 2011, hvad enten du selv vil udtage prøver eller ønsker, at planteavlskontoret skal udføre opgaven.
Tolkningsvejledning for kvælstofmålinger i drænvand
Vejledningen er udarbejdet med det formål at give et sammenligningsgrundlag for kvælstofkoncentrationer målt i drænvand.
Oversigten 2011 - Alternative afgrøder
Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.
Oversigten 2011 - Gødskning
Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.
Præsentation: Markvandingsbehov gennem 25 år
Indlæg på Plantekongres 2012.
Præsentation: Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Indlæg på Plantekongres 2012.
Målretning af vandmiljøtiltag mod sårbare arealer har stor effekt
Målretning af vandmiljøtiltag mod sårbare arealer kan både forbedre landbrugets økonomi og give langt større miljøeffekt. Udfordringen er at kunne udpege de sårbare arealer.
Resultater fra danske ukrudtsforsøg i pil
Der er i 2011 gennemført flere forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil. Artiklen gennemgår de væsentligste resultater af forsøgene.
Efterafgrøder til biogas er ikke rentable med aktuelle priser på biogas
Omkostningerne til høst, transport mv. af biomasse fra pligtige efterafgrøder er højere end hvad biogasanlæggene kan betale i forhold til gasudbyttet fra efterafgrøderne og de aktuelle biogaspriser.
Analyse af pesticidforurening af almene vandindvindings-boringer taget ud af drift i perioden 1999-2008
Videncentret har analyseret data fra de 1.273 drikkevandsboringer med fund af pesticider, der blev taget ud af drift i perioden 1999 – 2008. Kun i 24 af dem var der fund over grænseværdien af midler, som i dag anvendes i landbruget.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Den optimale tilpasning til efterafgrødekravene varierer meget mellem jordtyper og bedriftstyper. Specielt for svinebrug på lerjord medfører sædskifteændringer en reduceret indtjening.
Markvandingsbehov gennem 25 år
Behovet for markvanding varierer meget fra år til år. Tilladelser til markvanding bør administreres på en måde, der tager hensyn til variationen i vandingsbehov.
Dyrkningsvejledning: Efterafgrøder
Dyrkningsvejledning: Cikorie
Sårbarhedskortlægning af nitratudledning til vandmiljøet
Videncentret for Landbrug har afholdt to workshops for at få en status over kortlægning af sårbare arealer i Danmark. Læs resumé, og download en samlet rapport med deltagernes bilag og præsentationer.
Udbytter i efterafgrøder med fokus på produktion af biogas
På baggrund af resultater af forsøg med forskellige arter og sorter af efterafgrøder angives forventede tørstofudbytter og askeindhold ved forskellig kvælstofgødskning. Metanpotentialet er undersøgt, men kun i begrænset omfang.
Er der et sikkert fagligt grundlag for at regulere husdyrbrugenes ammoniakdeposition på naturen?
Rapport fra Videncentret for Landbrug konkluderer, at det faglige grundlag for den gældende lovgivning hviler på et ufuldstændigt videnskabeligt grundlag, og at forvaltningen har store konsekvenser for husdyrbrugene.